Karrebæksminde, De Hvide Svaner og Gavnø

Den 9-5-19 var vi på forårstur til Karrebæksminde, De Hvide Svaner og Gavnø. Dagen startede meget gråt med regn, men klarede heldigvis op i løbet af dagen således, at alt endte i fryd og gammen med fint vejr.

Vi var ca. 100 deltagere, så 2 busser blev fyldt op. Vi kørte fra Helsinge til Karrebæksminde afbrudt af en ”strække-ben-pause” i Roskilde. Herfra kørte vi videre til Næstved, hvor vi gik ombord i turbåden M/S Friheden. Efter sejladsen gik vi i land på Enø, hvorfra vi kørte videre til restaurant De Hvide Svaner, hvor vi fik et lækkert velsmagende koldt bord. 

Efter frokosten kørte vi til Gavnø, hvor der var tid på egen hånd til at besøge slottet, kirken og den store park. Tulipanerne stod stadig i fuldt flor. - Fra Gavnø kørte vi atter mod Helsinge. Undervejs blev der atter tid til en lille pause med mulighed for en kaffetår inklusiv en lille bitter samt kager fra kagedåsen.

Som sædvanlig en pragtfuld tur med mange gode oplevelser. Alle så ud til at nyde turen. Stor tak til arrangørerne for et flot arrangement. 

Nedenfor kan du se lidt billeder fra turen.